Citronfrikadeller er også et hit hos kræsne børn

13439175_10154435354320879_4154478364454421441_n

Mine børn spiser ikke med glæde, alt hvad jeg serverer. Jeg skal også høre på højlydt brok og se på sure miner ind imellem. Men citronfrikadeller, det spiser alle mine fire unger med glæde.

Til citronfrikadeller ca 20 stk skal du bruge:

  • 800 g hakket kyllingekød
  • 1 stort fint hakket løg
  • 1 æg
  • 2 håndfulde havregryn
  • 3 spsk hytteost (med top)
  • 1 spsk mel
  • skal fra 1 økologisk citron
  • saft fra en citron
  • 3 spsk hakket persille (jeg bruger det fra frost)
  • 1 tsk salt
  • 1 lille tsk peber

Bland alle ingredienser. Lad farsen hvile i ca 30 minutter. Frikadellerne kan steges i ovnen, men lige med disse, dem har jeg stegt på panden i smør. Stegeskorpen klæder disse frikadeller, desuden kan hakket kyllingekød tilberedt i ovnen godt blive lidt gummiagtig.

Sense fordelingen for mit måltid:

  • Hf1 og 2: Grøntsagsblanding fra Lidl, broccoli og porre
  • Hf3: citronfrikadellerne
  • Hf4: kartofler og lidt majs i grøntsagsblandingen
  • Fedt: smør, fløde og mascapone

3 meninger om “Citronfrikadeller er også et hit hos kræsne børn”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *