Komfort food, eller hvad de hippe kalder det.
Khachapuri er det måske ikke helt, men det minder om det. I hvert fald så smager det super godt.
Til 4 stk skal du bruge:
- 5 dl vand
- 1 pakke gær
- 2 tsk salt
- 6 spsk olivenolie
- 500 g durum hvedemel
- Resten af melet skal være tippo hvedemel til dejen ikke længere klistrer
- 1 bæger ricotta ost
- 1 blok salat ost (fetaost i blok)
- 1 pose revet mozerella
- Friskkværnet peber
- 4 æg
- Ca 50 g smeltet smør
Rør gæren ud i vandet. Tilsæt olie og salt. Rør durum melet i dejen. Hæld nu lidt efter lidt tippo mel i dejen indtil den ikke klæber længere, dejen må dog ikke blive tør. Ælt dejen godt igennem med hænderne. Hæld olivenolie i skålen og smør med hænderne hele skålen. Læg dejen tilbage i skålen, smør olivenolie over dejen. Kom husholdningsfilm hen over skålen og stil dejen til hævning i 2 timer.
Tænd ovnen på 225 grader helst varmluft. Del dejen i 4 lige store dele. Kom lidt mel på bordet. Rul dejen ud i en aflang form.
Fold/rul siderne ind over overfladen. Tag enderne og drej dem lidt rundt.
Læg dejen over på en bageplade med bagepapir.
Kom et par spiseskefulde ricotta ost på dejen.
Smuldre herefter fetaosten over ricottaen. Og drys med friskkværnet peber.
Drys mozerella henover.
Kom pladen i ovnen i 15 minutters tid. Tag pladen ud og med en spiseske trykkes et lille hul ned i osten.
Slå et æg ud i hullet. Pensel siderne af dejen med den smeltede smør. Stil pladen tilbage i ovnen i 4-5 minutter.
Med en gaffel røres ægget rundt i den bløde ost. Drys evt med lidt frisk persille.