Vandbakkelser med sprød skorpe og fyld af mascapone creme og hindbær mos

IMG_20190420_200147_867

En vandbakkelse med kant.

Jeg elsker vandbakkelser, både som dessert, men også som forret. Min familie er dessert folk (jeg er mere til forret) , så derfor blev der denne gang eksperimenteret med en dessert udgave. Jeg har flere steder på nettet set de her vandbakkelser med skorpe på, og tænkte at det måtte jeg også prøve. Det var faktisk slet ikke så svært. At fylde dem var heller ikke et problem. Ja du hører mig sige, at det her er nemt at lave. Hvis du selv vil lave hindbærmosen, og ikke vil bruge en købt hindbærmarmelade, så skal du helst lave mosen dagen før.

Du får omkring 14 stk ud af denne portion.

Til skorpen, som skal laves først skal du bruge:

  • 80 g blødt smør
  • 90 sukker
  • 90 g mel
  • Lidt pasta farve jeg brugte et par dråber lyserød

Rør farven sammen med sukker og smør. Jeg brugte en gaffel til formålet. Rør herefter melet i. Brug fingrene til at samle dejen til en klump. Kom dejen i en frysepose, jeg brugte en 4 liters pose. Rul herefter dejen tyndt ud inde i posen, Ca 2-3 mm tyk. Læg posen med den udrullede dej i fryseren imens du laver din dej til vandbakkelserne.

Til dejen til vandbakkelserne skal du bruge:

  • 2 1/4 dl vand
  • 100 g smør
  • 110 g hvedemel
  • 3 æg str m

Tænd for ovnen på 200 grader. Kom vand og smør i en gryde, smelt smøret i vandet. Pisk melet i når vandet koger. Pisk det godt igennem. Tag massen af varmen og lad det afkøle lidt. Det gøres bedst ved at røre i det ind imellem. Når massen er tilpas afkølet, så piskes æggene i, et af gangen. Pisk massen godt igennem. Kom dejen i en sprøjtepose med en tylle med et almindeligt hul i.

Kom bagepapir på en bageplade. Lav nu små toppe med dej på dit bagepapir, de skal være på størrelse med Clementiner. Pas på med at sætte dem for tæt på hinanden.

Tag din dej til skorpe ud af fryseren. Med en kage udstikker til cirkler, stikkes nu cirkler ud af dejen, som placeres ovenpå vandbakkelserne.

dav

Det gør ikke noget hvis de knækker.

Sæt pladen ind i midten af ovnen. Bag dem nu i 25-30 minutter. Du må ikke åbne ovnen undervejs.

dav

Tag vandbakkelserne ud af ovnen og lad dem køle af.

Til mascarponecremen skal du bruge:

  • 250 g mascapone
  • 3 dl fløde
  • 5 spsk flormelis
  • 1 tsk vaniljesukker

Pisk det hele sammen til massen er tyk. Sæt den på køl til den skal bruges.

Til hindbærmosen skal du bruge:

  • 300 g hindbær (bare dem på frost)
  • 150 sukker
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 blad husblas

Kom hindbær, sukker og citronsaft i en gryde, bring det i kog. Læg husblassen i blød i koldt vand. Lad massen småkoge i 30 minutters tid. Tag herefter husblassen og vrid den for vand. Lad den smelte i massen. Stil massen på køl.

Når vandbakkelserne skal fyldes, kom da mascarponecremen og hindbærmosen i hver deres sprøjtepose. Tag en vandbakkelse og stik tylleren med mascarponecremen i bunden af vandbakkelser. Fyld den næsten helt op med creme. Gentag med hindbærmosen. Sprøjt så meget i, at vandbakkelsen fyldes helt.

Man kan ikke fylde vandbakkelserne på forhånd, de bliver nemlig bløde.

dav

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *