Snobrød med citronsmør

 

dav

Pimpet dessert snobrød.

I morgen siger kalenderen 1. april. Vejret har været fantastisk i weekenden, så vi har tilbragt dagen ude.

Vi besluttede os for, at aftensmaden også skulle laves ud. Vi startede ud med mine grove oste snobrød med ristede pølser. Til dessert lavede vi dessert snobrød med citronsmør i. Uhh det var virkelig godt, og ikke sidste gang vi skal have det.

Til 6 snobrød skal du bruge:

  • 30 g smeltet smør
  • 2,5 dl sødmælk
  • 25 g gær
  • 2 spsk sukker
  • 1/2 tsk salt
  • Revet skal af 1 økocitron
  • 1 tsk kardemomme
  • Ca 450 g hvedemel

Til fyldet skal du bruge:

  • 100 g smør
  • 100 g brun farin
  • Et brev tørret citronskal eller revet skal af en økocitron
  • Saft af 1/2 citron

Lun mælken, tilsæt den smeltede smør. Rør gæren ud heri. Tilsæt revet citronskal, kardemomme, sukker og salt. Rør melet i lidt efter lidt. Dejen må ikke blive tør. Stil dejen til hævning i et par timer.

Lav fyldet. Kom smør og brun farin i en gryde. Smelt det til sukkert bobler. Tilsæt citronskal og saft. Rør det godt igennem. Lad det køle lidt af.

Del dejen i 6 lige store stykker. Rul hvert stykke tyndt ud til en lang flade.

dav

Smør noget af citronsmøret på fladen.

dav

Rul dejen til en pølse på den lange led.

dav

Lad rullerne efterhæve i en times tid under husholdningsfilm.

dav

Rul dejen rundt om snobrødspinden. Bag brøddet over gløderne. Sørg for at dreje pinden ofte og hold den ikke for tæt på gløderne. Brødet skal have Ca 20 minutter.

dav

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *