Bananmuffins med ostecremefyld

IMG_20190316_185227_711

Kage, ja vi elsker kage.

I dag har jeg forsøgt mig med en lidt anderledes bananmuffins. De er nemlig fyldt med oste creme.

Til 12 muffins skal du bruge:

  • 1 æg
  • 100 g brun farin
  • 40 g sukker
  • 2 bananer (mosede)
  • 115 g smeltet smør
  • 1/2 tsk natron
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljeekstrakt
  • 130 g mel
  • 60 g cremefraiche

Til fyldet skal du bruge:

  • 125 g frisk ost naturel
  • 1 æg
  • 50 g sukker
  • 3 spsk mel

Pisk æg og de to slags sukker. Tilsæt den smeltede smør og vaniljeekstrakt.  Tilsæt banan, mel, bagepulver og natron. Pisk det godt igennem. Tilsæt til sidst cremefraiche. Pisk igen dejen godt.

Nu skal fyldet røres. Her røres alle ingredienserne sammen.

Kom en spsk dej i en cupcakeform og tilsæt en lille spsk ostefyld.

dav

Kom herefter en spsk dej over.

dav

Kom kagerne i en forvarmet ovn ved 200 grader i 25 minutter.

Lad kagerne køle af før de spises.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *