Madpakkeguf i verdensklasse.
Jeg er virkelig en superhelt, især når jeg laver müslibarer til ungernes madpakker. Det er noget af det som er yderst populært, og så er det jo bare så nemt at lave.
Du skal bruge:
- 160 g brun farin
- 200 g smør
- 2 spsk honning
- 1 tsk salt
- 1 tsk vaniljesukker
- 500 g havregryn
- 4 små bananer
- 100 g mørk chokolade
Kom brun farin, honning, sukker, vaniljesukker og salt i en gryde. Lad smør og sukker smelte sammen under omrøring. Sukkeret skal helst boble. Mos bananerne med en gaffel. Jeg gør det gerne i en dyb tallerken, det er nemmest. Tag gryden af varmen og tilsæt havregryn og banan og rør det godt igennem, så alle gryn bliver våde.
Kom bagepapir i et firkantet fad der tåler at komme i ovnen. Formen skal måle Ca 20*20. Kom massen i fadet. Pres det godt sammen og sørg for at kanterne ikke er løse. Jeg presser det sammen med bagsiden af en ske. Kom fadet i en forvarmet ovn ved 180 grader i Ca 25 minutter. Tag fadet ud af ovnen og lad massen køle af. Når det er kølet af løftes det med papiret ud på bordet, og nu skæres massen i passende stykker. Jeg skærer mine i Ca 2*4 cm.
Smelt chokoladen, jeg gør det i en skål i microovnen. Hæld chokoladen ud over de skårene firkanter. Sæt dem i køleskabet, hvor de også opbevares. Vent med at servere dem til chokoladen er størknet. De kan holde sig Ca 1 uge i køleskabet.