Macarons

dav

En lille sød fristelse.

Jeg har virkelig haft lyst til at lave macarons tit, men hver gang har jeg mistet mødet, fordi i alle opskrifter har der stået, det er rigtig svært, og fortvivl ikke, hvis det ikke lykkedes første gang.

Nu tog jeg mig sammen, og jeg var virkelig overrasket over hvor nemt det faktisk var.

Til 10-12 macarons skal du bruge:

  • 50 g mandelmel
  • 75 g flormelis
  • 1 bæger æggehvider (dem med 1 1/4 hvider i)
  • Et drys salt
  • 25 g sukker
  • Evt farvepasta

De fleste sier mandelmelet, det har jeg altså ikke gjort.

Bland mandelmel og flormelis.

Pisk æggehviderne stive med et drys salt. Pisk herefter sukkeret i hviderne til det har fået en stiv sej konsistens, det tager Ca 5 minutter. Tilsæt evt farve nu. Det er vigtigt at det ikke er frugtfarve. Vend herefter mandelmel og flormelis blandingen i hviderne. Jeg bruger en dej skraber. Det skal fordeles godt, så jeg rører nærmest med dej skraberen. Kom nu massen i en sprøjtepose med en tylle med et glat hul. Sprøjt små dutter ud på bagepapiret, det skal give omkring 20-24 dutter. Bank bagepladen hårdt ned i bordet, så evt lufthuller forsvinder. Nu skal kagerne stå og størkne i 1 time.

Efter 30 minutter tændes ovnen ved 180 grader varmluft. Når pladen sættes i ovnen efter en time, så skrues ovnen ned på 140 grader. Nu skal kagerne bages i Ca 15 minutter.

Man kan komme rigtig meget forskelligt fyld i.

Jeg har lavet nogle med lemoncurd creme.

Her smelter man 125 g hvid chokolade i 1/2 dl kogt fløde. Herefter rører man 3 spsk lemoncurd i og stiller det på køl til det skal bruges.

Jeg har også lavet med skildpaddecreme.

Her smelter man 50 g mørk chokolade, 2 store skildpadder i 1 dl kogt fløde. Massen stilles på køl i et par timer.

Jeg har også lavet hindbær ganach. Her smeltes 125 g mørk chokolade i 1/2 dl kogt fløde. Der tilsættes 2 spsk hindbærsirup. Massen stilles på køl.

Den sidste variant er mojito fyld.  Her smeltes 125 g hvid chokolade i 1/2 dl kogt fløde. Der tilsættes 1 spsk limesaft, 2 spsk hvid Rom og 1 par dråber mynte ekstrakt. Tilsæt evt lidt grøn farve. Massen stilles på køl.

Cremene røres godt igennem. Jeg kommer en tsk fyld på en af kagerne og samler så kagerne med nok en kage.

dav

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *