Ingen afternoon tea uden scones.
Scones er sådan en sjov størrelse, det er ikke en bolle og heller ikke en kage, det er sådan en blandings ting, men det hører sig bare til, når man får afternoon tea.
Til Ca 10-12 scones skal du bruge:
- 250 g mel
- 80 g smør
- 3 tsk bagepulver
- 1-2 spsk sukker
- 1/2 tsk salt
- 1 dl kærnemælk
Start med at tænde ovnen på 250 grader varmluft.
Smuldre smør i melet, det skal være som fintrevet parmesanost. Tilsæt siøukker, bagepulver og salt og gnid det godt igennem. Tilsæt kærnemælk, jeg bruger en gaffel til hurtig at vende det i melet. Nu skal dejen samles uden at du ælter den. Rul herefter dejen ud i Ca 1,5 cm tykkelse. Stik nu dine scones ud med en rund udstiksform. Mine er på størrelse med omkredsen på en kop.
Læg dine scones på en bageplade med bagepapir og kom dem i ovnen i Ca 20 minutter.
Server dine scones med clotted cream, syltetøj eller lemoncurd.