Jo jo man kan sagtens lave clotted cream selv.
Har du nogensinde fået afternoon tea i England? Så har du med garanti fået scones med clotted cream og syltetøj.
Clotted cream minder i konsistens om klumpet smør, men smagen er en helt anden, og på trods af navnet, så smager det virkelig skønt. Desværre er det ikke noget man bare lige køber i supermarkedet, så er det godt man kan lave det selv.
Det er en proces der tager lidt tid, men det er umagen værd.
Du skal bruge:
- 1/2 l økologisk fløde, og ja det skal være økologisk.
Ja det er faktisk det eneste du skal bruge.
Hæld fløden i et firkantet ovnfast fad. Fløden skal være omkring 2 cm op af kanten.
Læg stanniol over fadet. Kom fadet i en forvarmet ovn ved 85 grader i 12,5 time. Ja du læste rigtigt. Efter de 12,5 time tages fadet ud af ovnen og så skal det stå på køkkenbordet i en time. Herefter sættes fadet i køleskabet i omkring 4 timer.
Nu kan man skille den clotted cream fra væden.
Forsigtigt hældes væden over i en skål.
Det der er tilbage i fadet er din clotted cream.
Kom det i en skål og i køleskabet indtil servering.