Lækker sprød og frisk.
Jeg blev opfordret til at dele opskriften på min grønkålssalat. Godt jeg fik den skrevet ned 😉
Den er sådan set meget nem.
Du skal bruge:
- 1 pose grønkål
- 2 æbler
- 2 appelsiner
- 1 håndfuld valnødder
- 1 dl granatæblekerner
- 1/2 bæger fetaost i tern
- 3 spsk rapsolie
- 1 spsk æble eddike
- 2 tsk honning
- 1 spsk sennep
Start med at vaske grønkålen, hak den herefter fint, jeg bruger min minihakker. Skær æblerne i stave. Skær appelsinerne i både. Kom nu alle grøntsager, frugt, valnødder og fetaost på et fad.
Nu skal dressingen røres. Lun honningen, jeg gør det i mikroovnen, tilsæt olie, sennep og æble eddike. Rør det godt rundt. Hæld det over salaten og bland det godt.