Fredag, hurtig og nem.
Jeg er begyndt at være så træt når vi når til fredag, og jeg har sjældent lyst til at lave mad om fredagen. Jeg tænker derfor lidt alternativ til lige netop den dag.
I dag lavede jeg panini med et twist af club sandwich.
Jeg smed nogle kyllinge filet i ovnen, krydrede dem med salt og peber. Jeg lod dem køle af og skar dem i skiver. Derud over skar jeg rødløg og tomater i skiver. Skyllede noget ruccola.
Jeg stegte lidt bacon i ovnen. Jeg snød med dressingen og købte en karry dressing i Rema. Desuden havde jeg nogle ananasringe, noget revet ost og nogle ciabatta flutes.
Jeg delte brødet i tre stykker og skar dem midt over. Jeg kom dressing på begge brød og så ellers bare fyldet. I panini maskinen et par minutter og der var serveret.