Ramen

IMG_20181029_181223_210

Madlavning behøver ikke være kompliceret.

Ramen er nok verdens nemmeste ret at lave. Ramen er en form for suppe med glasnudler (det er i hvert fald dem jeg bruger) og grøntsager i. Mine grøntsager er rå og jeg serverer dem som en omgang bland selv tilbehør.

dav

Man kan bruge lige de grøntsager man har lyst til. Da jeg har små børn, så er gulerødder og peberfrugt rigtig godt, champignon, asparges, forårsløg og bønnespirer er også lækkert, men man kan som sagt bruge alle grøntsager. Jeg hverken koger eller steger mine grøntsager. Tilgengæld steger jeg nogle kyllingebryster som jeg krydrer med salt, peber og hvidløg. Kyllingen skærer jeg, efter det er tilberedt, i tynde skiver. Jeg koger mine glasnudler i vand for sig selv, så kan man selv dosere hvor meget der skal i suppen. Udover det nævnte tilbehør koger jeg æg, så de stadig er smilende, og kommer dem halverede i min tallerken. Jeg topper med persille.

Til selve suppen bruger jeg:

  • 2 l vand
  • 3 hønse bouillon terninger
  • 1 grøntsags bouillon
  • 6-8 spsk sojasovs
  • 2-3 spsk fiskesovs
  • 4 spsk limesaft
  • 1 tsk finthakket frisk chilli
  • 1/2-1 tsk revet ingefær
  • 2 tsk hvidløgspulver

Kom alle ingredienser i en gryde og kom det i kog. Smag det evt til. Det er vigtigt, at suppen er kogende når den hældes over grøntsagerne i tallerkenen.

Man kommer de ting man gerne vil have i suppen i sin tallerken og så hælder man suppen hen over.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *