
Nogle dage kan være ret kaotiske her i hjemmet. En skal til fodbold, en anden kommer sent hjem og andre er bare godt trætte efter weekendens strabadser. De dage er den nemme løsning oplagt, men nemt behøver ikke altid at være et dumt valg.
I fredags fik vi pitabrød, jeg bagte lidt ekstra. De blev i dag brugt til at lave pizza.
Jeg flækkede mine pitabrød, kom tomatsovs på ( jeg har et lille lager færdiglavet/købt pizzasovs stående i skabet). Kom ost, skinke, majs og ananas på og i ovnen 15 minutter. Her sparer man både tid og penge. Penge både fordi man bruger sine rester, men også fordi man ikke kører i byen efter fastfood. Og i dag har det taget mig 30 minutter at lave 12 pizzaer. Nemmere kan det da ikke blive.
Sense fordelingen for mit måltid:
- Hf1 og 2: blandet salat og tomatsovs
- Hf3: skinke og fetaost
- Hf4: pitabrød, majs og ananas
- Fedt: ost