Nem aftensmad, ja det tror jeg nok lige.
Kylling på ris bund, one pot kylling eller alt i et fad, kært barn har mange navne. Uanset hvad, så er denne ret super nem at lave, faktisk så nem at du kan overlade madlavningen til ungerne.
Vi er jo 6 mand i familien, så her er til en aften og lidt ris til madpakken. Er I kun 4, så er der til to dage her.
Du skal bruge:
- 1 pose grøntsagsbund fra Rema (billede af posen kommer længere nede)
- 3 peberfrugter i tern
- 300 g bacon tern stegt sprøde
- 2 porre i tynde skiver
- 8 dl ris
- 2 dåser hakkede tomater
- 1/2 l fløde
- 4 hønse bouillon terninger
- 7 dl kogende vand
- 3 kg kyllinge overlår
- Lidt salt

Kom posen med grøntsagsbund i en bradepande, det skal være en stor en. Tilsæt peberfrugt, porre, bacon, ris, de hakkede tomater og fløden. Kom bouillon terningerne i den kogende vand så de opløses. Hæld vandet over i bradepanden. Rør nu det hele sammen med en ske.
Læg kyllingen ovenpå risene og drys dem med salt.
Kom bradepanden i ovnen ved 200 grader varmluft. Giv det 1.5 time i ovnen.