Bacon knuder

IMG_20180901_190032_824

Bacon er vel nærmest en grøntsag?

Det der med at bage er bare lidt sjovere, når det famøse grundstof bacon er indblandet. Bacon knuder kan bruges som tilbehør eller som en lille snack.

Du skal bruge til 16 stykker:

  • 1,5 dl lun vand
  • 2 tsk tørgær
  • 220 g mel (jeg brugte manitoba mel)
  • 1 tsk bagepulver
  • 25 g parmesan ost (revet)
  • 1 tsk sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 1 tsk basilikum
  • 1 tsk oregano
  • 2 spsk oliven olie (den ene spsk skal ikke i dejen)
  • 2 pakker sliced bacon med 8 stykker i hver pakke
  • 50 g smør
  • 2 fed presset hvidløg
  • 15 g revet parmesan ost

Kom vand og tørgær i en lille skål og lad det stå. Imens blandes mel, de 25 g parmesanost, bagepulver, sukker, salt og krydderier i en større skål. Blandingen med vand og tørgær hældes i den tørre blanding sammen med 1 spsk olie. Bland det hele sammen. Jeg brugte en gaffel til det. Ælt det godt igennem på bordet. Kom den sidste spsk olie i skålen, smør det ud med fingrerme, kom dej klumpen heri, læg et rent viskestykke over og lad det stå lunt og hæve i 1 time.

Nu skal knuderne laves.

dav

Del dejen i 16 stykker. Rul hvert stykke ud til en lang pølse.

dav

Læg en pølse dej på et stykke bacon.

dav

Fold baconen om dej pølsen. Bind nu en løs knude af strimlen med dejen inden i.

dav

Læg knuderne på en rist som står ovenpå en bageplade. Kom knuderne i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i 20 minutter.

dav

Imens de er i ovnen smeltes smøren og tilsættes hvidløg og den sidste parmesanost. Efter 20 minutter tages knuderne ud af ovnen og pensles med blandingen.

dav

Stil dem ind i ovnen igen, hvor de skal have 5 minutter mere.

Jeg serverede barbecue sovs til knuderne.

dav

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *