Chokoladesnitte


IMG_20180730_160426_079

Jo det er vel kage, men det er jo også ferie.

Står du også ved køledisken og tænker, mælkesnitte til børnene, jo mælk er vel sundt, og så ryger der lige en 5-pak i indkøbskurven. Men du kan faktisk lave dem selv, og børnene kan hjælpe med at lave dem.

Du skal bruge:

Til bundene:

  • 300 g smør, det skal være blødt
  • 300 rørsukker
  • 6 æg
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 4 spsk kakao
  • 2 tsk bagepulver
  • 300 g mel
  • 14 spsk mælk

Pisk smør og sukker luftigt. Tilsæt æggene et af gangen. Pisk det i 5 minutters tid. Tilsæt bagepulver, vaniljesukker, kakao og mel. Pisk det godt og tilsæt herefter mælken. Jeg plejer at bage bundene af 2 omgange, men man kan bage dem i en stor bradepande. Jeg bager dem dog i en mellemstor bradepande af 2 omgange. Jeg kommer bagepapir i formen og kommer halvdelen af dejen i. Herefter bager jeg kagen ved 200 grader i Ca 25 minutter. Jeg gentager med resten af dejen.

dav

Til fyldet skal du bruge:

  • 400 g flødeost naturel
  • Skal og saft af en økocitron
  • 1 spsk vaniljesukker
  • 2 spsk flormelis
  • 1 stor spsk honning
  • 2-3 dl fløde pisket til skum

Rør flødeost, revet citronskal, citronsaft, vaniljesukker, flormelis og honning sammen, brug gerne elpiskeren. Vend flødeskummet heri. Tilsæt så du synes konsistensen passer.

Nu skal snitten lægges sammen. Kom cremen ovenpå den ene kagedel. Læg den sidste kagedel over og skær kagen ud i snitter. Opbevar snitterne i køleskabet.

Jeg pakker dem ind i vitavrap, så er de nemme at tage med på tur.


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/madmedwinnie.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *