Ja hvad kalder man lige denne ret.
Bacon, masser af bacon, så må navnet da være en bacon bombe eller?
Behøver jeg fortælle at mændene i huset var svært tilfredse med aftensmaden i dag.
Sådan en bombe er til 4-6 personer alt efter om der er tilbehør til.
Du skal bruge :
- 500 g hakket oksekød
- 1 stort rødløg i små tern
- 1 tsk salt
- 1 tsk peber
- 1 tsk paprika
- 1 tsk hvidløgspulver
- 2 tsk oregano
- 700-1000 g kartofler i tynde skiver
- 150 g revet ost
- 2,5-3 pakker bacon.
Tænd ovnen på 200 grader. Rør oksekød med løg og krydderier.
Tag en springform Ca 27 cm i diameter. Læg bacon som en krans fra midten af formen og op af siderne.
Læg et lag kartofler i bunden af formen.
Drys lidt ost hen over kartoflerne.
Med flad hånd trykkes en håndfuld kød flad til Ca 1 cm tykkelse, læg kødet ovenpå osten, gentag til al osten er dækket med kød.
Gentag hele processen to gange mere. Slut af med kartofler og ost. Fold herefter baconen over osten.
Læg et stykke bagepapir over bomben. Læg et grydelåg over så bomben presses let. Kom bomben i ovnen. Den skal stå med låg på i en times tid.
Efter en time tages låget og bagepapiret af og bomben får yderligere en halv time i ovnen til baconen er blevet sprød.
Hæld fedt og kødsaft fra inden du åbner springformen.
I sense ser fordeling af min tallerken således ud:
- Hf1 og 2: salat
- Hf3: oksekød, bacon og ost
- Hf4: kartoffel
- Fedt: fetaost i salaten