Blinis

IMG_20180330_193548_505

En lille lækker forret er blinis med forskellig topping.

Hvis man gerne vil lave en ikke for tung forret, så er blinis bare perfekt. De kan selvfølgelig købes, men de er altså ikke svære at lave selv.

Til ca 24 stk skal du bruge:

  • 125 g boghvedemel
  • 80 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 1 dl kogt vand
  • 1.5 dl yoghurt naturel
  • 2 æg (delt i blommer og hvider)
  • 15 g smør,smeltet
  • Fedtstof til stegning

Kom mel, salt, sukker og bagepulver i en skål, tilsæt vand og yoghurt. Pisk det godt. Pisk æggeblommerne i. Lad dejen stå på køkkenbordet i 1 time.

Pisk nu hviderne stive. Vend det i dejen. Vend herefter smøret i. Nu skal der steges blinis. Jeg har en blinis pande, men de kan også laves på en almindelig pande. 1 stor spsk pr blinis.

IMG_20180329_152928_176

Jeg serverede mine blinis en på den traditionelle måde med cremefraiche, stenbiderrogn og rødløg. En med røget laks med ruccolapesto og tomat. Men kun fantasien sætter grænser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *