“Rodekasse”

IMG_20180328_181835_432

Det er måske ikke sundt for mavefedtet, men til gengæld er det sundt for sjælen.

I mine teenageår og i mit voksenliv har jeg haft to grillbarer i Haderslev hvor jeg har spist. Hvert sted har jeg haft nogle favoritretter. En af mine favoritter hos Jønnes Grill er en “Rodekasse” . Vi bor på landet, det tager Ca 20 minutter at køre til Jønnes, dvs maden bliver kold inden vi er hjemme, og med 6 mand i familien kan det også blive en dyr affære. I dag besluttede jeg mig for at lave det selv.

Til 4 voksne skal du bruge:

  • 1 kg pomfritter
  • 2 l solsikkeolie
  • Salt
  • 1 pakke pølser i skiver
  • 2 poser kyllingekebab (600 g i det hele)
  • 1/2 iceberg i strimler
  • 1/2 agurk i tern
  • 3 tomater i tern
  • 1 lille dåse majs
  • Cremefraiche dressing

Start med at komme olien i en gryde, varm det op under låg. Kom lidt fedtstof på en pande, kom kyllingekebaben på panden. Steg det ved middel varme.

Når olien i gryden er varm, tjek ved at smide en enkelt pomfrit i olien. Er olien varm nok kommes pomfritterne i. Når de begynder at tage lidt farve kommes pølserne ved. Når både pølser og pomfritter er nok, så tages disse op af olien med en hulske og kommes på et stort fad. Kom salt på undervejs.

dav

Ovenpå pomfritterne kommer man den stegte kyllingekebab.

dav

Ovenpå kebaben lægges salaten, så majs, agurk og tomat. Afslut med cremefraiche Dressing.

dav

Nu er retten klar. Server evt ekstra dressing til.

dav

Og jeg skulle hilse og sige, at det smager godt. Mine børn sagde:”Det smager bare frådern” .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *