Wokret med peanutbutter

13962619_10154397597245879_1702391082928331787_n

Peanutbutter kan bruges til meget andet end at smøre på brødet. I en wokret giver den en cremet konsistens, men en dejlig jordnøddesmag.

Til denne nemme ret til 6 personer skal du bruge:

  • 600 g kylling inderfilet
  • 6 spsk soyasovs
  • 6 spsk friskpresset appelsinsaft
  • 3 fed pressede hvidløg

Start med at komme kylling og ingredienserne til marinaden i en pose, luk posen og lad kyllingen trække i minimum 1 time.

  • 1 dåse kokosmælk (400 ml)
  • 6 spsk peanutbutter
  • 10 spsk friskpresset appelsinsaft
  • 1/2 chili i fine tern.

Kom alle ingredienserne til sovsen i en lille gryde og giv det et hurtig opkog. Smag det til med salt og peber.

  • 2 snackpeber skåret i tynde strimler
  • 1 squash skåret i strimler
  • 1 hel broccoli. Lav små buketter. Stokken skæres i tynde skiver.
  • 1 pakke kogte fuldkorns nudler

Kom lidt olie i en wok, jeg brugte kokosolie. Kom kyllingen af og steg den til den er gennemstegt. Tilsæt grøntsagerne, lad dem stege med til de er blevet lidt bløde. De skal stadig have bid. Tilsæt de kogte nudler og sovsen. Rør rundt og server straks.

Jeg toppede min ret med ristet kokosmel og rå gulerodsblomster.

Sense fordelingen for dette måltid:

  • Hf1 og 2: Squash, peberfrugt, broccoli og gulerod
  • Hf3: Kylling
  • Hf4: Nudler og kokosmel
  • Fedt: Peanutbutter og olie
  • Mælkeration: Kokosmælk

2 meninger om “Wokret med peanutbutter”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *