
Der er lige nu sæson for blommer, og jeg var så heldig at få en hel pose foræret. Der blev både lavet blommegrød og flere glas af denne krydrede chutney.
Til denne chutney har jeg brugt:
- 1 pære uden skræl, skåret i tern
- 1 stort løg i tern
- 650 g blommer udstenede og skåret i kvarte
- 150 g svesker skåret i tern
- 1 lille chili uden kerner, skåret i små tern
- 1 stor tsk revet frisk ingefær
- 3 dl æbleeddike
- 1 dl hyldeblomst cider
- 1 stor tsk kanel
- 350 g sukrin, man kan også bruge sukker
- evt lidt melatin (den røde) til at tykne med.
Kom alle ingredienser i en gryde og bring det i kog, nu skal det stå og simrer i 1,5 time ved svag varme uden låg. Der skal røres i det ind imellem. Hvis der stadig er lidt væde ved chutneyen, kan man komme 1/2 tsk melatin blandet med lidt sukrin/sukker i. Chutneyen kommes i atamon skyllede glas.
Blommechutney passer super godt til kødretter.
Her bliver den brugt til en gang boller i karry, hvor risene er skiftet ud med blomkålsris.

Sense fordelingen for dette måltid:
Hf1 og 2: blomkål og broccoli
Hf3: kødboller
Hf4: æble og blommechutney
Fedt: sovs og peanuts