Mexicansk suppe

IMG_20171123_190753_515

Suppe, findes der noget bedre på en kold og regnfuld dag.

Hver torsdag i hele vinterperioden får vi suppe. Vi går nemlig til gymnastik, og det gælder hele familien, dvs menuen skal være nem lige at varme.

Jeg eksperimenterer derfor med forskellige supper. Mexicansk er en dejlig variant blandt supperne.

Du skal bruge:

  • 500 g hakket oksekød
  • Fedtstof til stegning
  • 5 gulerødder i små tern
  • 1 løg i tern
  • 2 peberfrugter i tern
  • 1 dåse kidney bønner
  • 2 poser taccokrydderier
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 3 dåser vand (jeg bruger dåserne fra tomaterne)
  • 1/2 liter kaffefløde
  • 1 dåse majs
  • 2 tsk hvidløgspulver
  • Et drys chili flager
  • Salt og peber

Cremefraiche og nacchos til topping

Start med at brune køddet i en stor gryde. Tilsæt gulerod, løg og peberfrugt. Kom taccokrydderierne i, rør godt rundt. Tilsæt de hakkede tomater, vand og kaffefløde. Kom kidney bønnerne i en si og skyl dem godt. Kom dem i suppen sammen med majs, hvidløgspulver, chili flager og kog det igennem. Smag det til med salt og peber.

Server suppen med en klat cremefraiche og nacchos.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *