
Bøøøøh…uhyggelig hyggelig, det var hvad vores halloweenfest var i år.
Det er blevet en tradition her i huset, at vi holder en halloweenfest for vores 4 børn. De må alle inviterer nogle af deres venner. Det plejer både at være skægt og uhyggeligt.
I dagens indlæg får du ideer til ikke kun mad, men også udsmykning til halloween.
Igen i år var vi alle udklædt.

Vi voksne kørte dracula temaet.


I år havde vi valgt, at pynte vores stue op med temaet hekse.



I år valgte vi, at lave den døde mand til mad.

Den døde mand består af hot wings, nuggets, pølser og popcorn i benene. Der er pomfritter i kroppen. Hovedet er frikadelle med bacon rundt om og mandler som tænder.

Vi lavede gnavergrønt, små mumie pizzaer og mumie pølsehorn til.



Og som altid lavede vi den opkastende græskar mand.

Resten af vores hus var selvfølgelig også pyntet op.



Til dessert havde jeg lavet hjernemuffins.

Det var hindbær muffins med smør creme og hindbærsirup
Til 12 stk brugte jeg:
- 140 g blødt smør
- 200 g sukker
- 2 æg
- 1 dl yoghurt naturel
- 100 g mel
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vanillesukker
- 2 knivspids salt
- 250 g hindbær, jeg brugte frosne
Pisk smør og sukker. Tilsæt æggene, yoghurt og vaniljesukker. Tilsæt herefter salt, bagepulver og mel. Rør hindbær i. Kom dejen i muffinsformene. Bag kagerne i Ca 15-29 minutter ved 200 grader. Lad kagerne køle af.
Til smør cremen brugte jeg:
- 250 g blødt smør
- 500 g flormelis
- 1 spsk vanilje aroma
- Rød frugtfarve
Rør det hele sammen. Nu kan det sprøjtes på de kolde kager.
Til sirupen brugte jeg:
- 250 g hindbær
- 3 dl sukker
- 3 dl vand
- 1 tsk vaniljesukker
Kog det hele i 20-30 minutter. Si saften fra. Køl det ned. Nu kan det sprøjtes på kagerne.

Jeg lavede også dracula donuts.

Og en romkugle edderkop.
Og som altid havde jeg bagt mine småkager.
