Æblegele

IMG_20171001_185430_935

Efterår og æbler, masser af æble. Masser af æbler betyder æblegele.

Min mormor har altid lavet æblegele, og jeg husker, at jeg som barn elskede de glas, hvor der var en vaniljestang i. I dag har jeg lavet æblegele, da jeg gerne vil føre mine minder videre til mine børn.

Du skal bruge:

  • 2 kg æbler
  • 12 dl vand
  • Sukker (du skal bruge 100 g sukker pr dl saft du får)
  • 1-2 vaniljestang er
  • Tørsleff geleteringspulver (jeg brugte 3 tsk af den gule)
  • 1 tsk atamon

Start med at vaske æblerne. Skær dem i grove tern. Skær blomst og stilk væk, men behold kernehus og kerner.

IMG_20171001_131823_696

Kom æblerne i en gryde og tilsæt vandet. Under låg bringes æblerne i kog. Herefter småkager de under låg i Ca 30 minutter. Hæld nu æblerne med væske i et stofslag.

20171001_140059

Når al saften er dryppet af æblerne, så måles saften op. For hver dl saft man får, skal man bruge 100 g sukker. Kom saft og sukker i en gryde. Tilsæt vaniljestænger. Kog op. Lad saften småkoge i Ca 30 minutter.

Skum toppen af saften af.

20171001_162632

Hvis geleen ikke hænger i stænger på grydeskeen, så tilsættes geleteringspulver. Jeg brugte 3 tsk’er til mit. Tilsæt en tsk atamon.

20171001_162623

Geleen hældes på atamonskyldede glas.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *