Er der noget vi kan li’, så er det kylling i karry.
Det er efterhånden en klassiker, og der findes mange måder, at lave det på. Jeg vil gerne have grøntsager i min kylling i karry.
Du skal bruge:
- 1 kg kylling (jeg bruger inderfilet)
- 4-5 spsk karry
- Smør til stegning
- 2 løg i små tern
- 4 store gulerødder i tern
- 1 peberfrugt i tern
- 1/2 broccoli i små buketter
- 1 dåse ananas i tern (saften bruges også)
- 400 ml kokosmælk
- 400 ml vand
- 2 hønse bouillon terninger
- 2 spsk sukker
- 3-4 spsk maizenamel og lidt vand
- 3 æbler i tern
- Salt
Start med at brune karry af i smør. Brun kyllingen, del den i mindre stykker. Kom løg og gulerod i. Brun det af. Tilsæt ananas, broccoli, peberfrugt, kokosmælk, vand, bouillon og sukker. Varm det godt igennem. Lav en jævning af maizenamel og vand. Rør det i sovsen. Smag til med salt. Kom æblerne i og lad det simre et par minutter.
Jeg serverer blomkålsris til, og drysser med peanuts.
Sensefordeling:
- Hf1 og 2; blomkål, løg, peberfrugt, gulerod og broccoli
- Hf3: kylling
- Hf4: ananas og æble
- Fedt: smør og peanuts