Nogen tager det hårdt andre tarteletter.
Når man siger tarteletter, så tænker man automatisk på høns i asparges. Men det behøver ikke være så traditionelt. Tarteletter smager nemlig også super godt med spinat og laks.
Til 6 personer skal du bruge:
- 4 lakseportioner
- Citronsaft
- 900 g hakket frosset spinat
- 75 g smør
- 5 spsk mel
- 1/2 liter fløde
- 5 spsk sukker
- 2 tsk peber
- 3-4 tsk salt
- Æg
- Tarteletter (jeg bruger dem med fuldkorn og mindre fedt)
Kom laksen i et fad, krydder med salt, peber og citronsaft. Kom laksen i en forvarmet ovn ved 200 grader. Er det fersk laks så skal det have Ca 15 minutter, er det frossen laks skal det have Ca 25 minutter. Tag laksen ud af ovnen, fjern skindet og bræk laksen fra hinanden.
Til spinaten smeltes smøret. Melet piskes i den smeltede smør. Kom fløde ved og pisk. Tilsæt spinaten, rør til det er en jævn masse. Smag til med peber, sukker og salt.
Når jeg porcherer æg, så kommer jeg vitavrap i en kop, sprøjter det med olie, slår ægget ud heri, og samler så vitavrappen om ægget. Jeg bringer vand i kog, og kommer ægget i vitavrappen i det kogende vand i Ca 4 minutter.
Når retten anrettes, kommes spinaten i de lune tarteletter. Laks og æg kommes ovenpå. Jeg pynter med tomat.
Sensefordelingen:
- Hf1 og 2: spinat og tomat
- Hf3: laks og æg
- Hf4: tarteletter
- Fedt: fløde og smør