Avocado-panna cotta

IMG_20170815_190004_844

Panna cotta behøver ikke kun være dessert, det kan også være en forret.

Vi havde jo gæster i weekenden, hvor jeg valgte at lave små hapsere. En af vores små forretter var denne avocado-panna cotta i små glas. Det er festligt og smager fantastisk.

Til 8 personer skal du bruge:

  • 4 avocadoer
  • 1 lille dl cremefraiche
  • 4 blade husblas
  • 2-3 spsk citronsaft
  • Salt og peber

Til pynt har jeg brugt rejer, rugbrødschips og dild.

Start med at udbløde husblassen i koldt vand. Tag kødet ud af avocadoerne og blend det. Kom citronsaft i massen. Lun forsigtig cremefraichen op, vrid vandet fra husblassen, og smelt den i den lune cremefraiche. Rør forsigtig cremefraichen i avocadoen. Smag til med salt og peber. Kom massen i små glas, og stil det i køleskabet i 1-2 timer. Pynt de små glas med lidt rejer, rugbrødschips og dild.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *