Hvad gør man, når man ret impulsivt inviterer gæster?
Kristoffer havde en lege-date med bedste veninden Sofie i dag. Sofie tog mor med, da det var første gang, man skulle med en ven hjem.
Jeg skyndte mig derfor, at bage nogle cookies til vores gæster.
Til 27 cookies skal du bruge:
- 140 g brun farin
- 120 g sukker
- 140 g blødt smør
- 1 æg str m-L
- 240 g hvedemel
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 tsk bagepulver
- 1/2 tsk natron
- 1/2 tsk salt
- 125 g hakkede saltede peanuts
- 200 g chokolade, jeg brugte Chokoladeknapper
Varm ovnen på 175 grader. Pisk smør og de to sukkerarter luftig. Pisk ægget i, det tager Ca 5 minutter. Pisk mel, natron, bagepulver, salt og vanilje i. Vend til slut peanuts og chokolade i dejen. Kom bagepapir på en bageplade. Tag en børneske og tag en klump dej. For kugler af dejen. Der kan være 8 kugler på en plade. Bag kagerne i Ca 15 minutter. Afkøl kagerne på et stykke bagepapir. Kom de kolde kager i en lufttæt boks eller en kagedåse.