Sommer og sol, koldskål og kammerjunkere.
Man kan ikke komme igennem en sommer, uden at spise koldskål med kammerjunkere. Desværre er min vægt ikke så glad for de små søde “kager”.
Jeg har derfor bagt en sundere udgave.
Du skal bruge:
- 75 g hvedemel
- 25 g knækkede hvedekerner
- 75 g rugmel
- 1 tsk bagepulver
- 1 lille tsk kardemomme
- 25 g sukrin gold
- Skal af 1/2 økocitron
- 2 små æg
Rør alle ingredienserne sammen. Hvis dejen er lidt tør, tilsæt et par dråber vand. Tril kugler af dejen på størrelse med en lille hoppebold. Kom kagerne på en bageplade med bagepapir. Kom kagerne i en forvarmet ovn ved 175 grader i 10 minutter.

Tag kagerne ud og skær dem forsigtig over. Kom de halverede kager tilbage på pladen og i ovnen igen i Ca 12 minutter.

God sommer.
