Tiramisulagkage

IMG_20170611_141444_290

Ældstebarnet fylder 16 om et par dage. Han ønskede sig en lagkage med kaffe smag.

Jeg har virkelig udfordret mig selv med denne kage. Ikke med selve kagen, men med dekorationen. Kan jeg finde ud af det, så kan alle.

Du skal lave 2 forskellige bunden, mascapone fyld og chokolade ganeche.

Til vanilje bundene skal du bruge:

  • 3 æg
  • 100 rørsukker
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 70 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver

Pisk æg og sukker luftigt og hvidt. Pisk vaniljepulver i. Sigt melet og bagepulver i, vend det forsigtig i æggemassen. Kom dejen i en smurt springform. Bag kagen i 15 minutter ved 200 grader (forvarmet ovn).

Til Lady fingers bunden skal du bruge:

  • 2 æggeblommer
  • 2 æggehvider
  • 35 g rørsukker
  • 15 g rørsukker
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 1 drys salt
  • 50 g hvedemel

Pisk æggehviderne stive. Kom de 15 g sukker i og pisk til det er marengs.

Pisk æggeblommer, de 35 g sukker og vaniljepulver til den er let og luftig. Sigt melet og salt i lidt af gangen, vend lidt af hviderne i på skift. Kom dejen i en smurt springform og bag i 20 minutter ved 175 grader. Når kagen kommer ud drysses den med sukker.

20170610_103412

Til mascapone cremen skal du bruge:

  • 500 g mascapone
  • 2 æggeblommer (pasteuriserede)
  • 3 æggehvider (pasteuriserede)
  • 100 rørsukker
  • 3 blade husblas

Udblød husblassen i koldt vand. Æggehviderne stive. Pisk æggeblommer og sukker let og luftigt. Pisk mascaponen i æggemassen. Vrid husblassen og smelt den over vandbad. Kom lidt af ostemassen i husblassen og rør godt. Pisk det i ostemassen. Vend forsigtig æggehvider i ostemassen.

Til kaffeblandingen skal du bruge:

  • 1 dl meget stærk kaffe
  • 1/2 dl amaretto

Til ganachen skal du bruge:

  • 100 g mørk chokolade
  • 1 dl fløde

Kog fløden op i en gryde. Smelt chokoladen heri. Chokoladen skal køle lidt af inden den bruges.

Nu skal kagen lægges sammen. Del dine vanilje bunde i 2. Kom din ene bund ned i en foret form. Jeg bruger en kagering og kagefolie. Kom halvdelen af cremen over bunden. Kom Lady fingers bunden over. Hæld med en spsk kaffeblandingen over bunden. Kom resten af ostecremen over. Kom herefter den sidste bund over. Tryk brun den let. Nu kan du komme ganachen over.  Kagen skal i køleskabet i minimum 6 timer.

Fjern forsigtig kagering og folie. Nu er din kage klar til at blive pyntet.

IMG_20170611_141150_595

Jeg har brugt chokokade, marcipan, karamel, guldstøv og små sukker perler.

Jeg startede med at drysse kagen med kakaopulver. Herefter lavede jeg chokoladebånd. Jeg tog 3 stykker af min kagefolie, så det passede i omkreds med min kage. Jeg smeltede mørk chokolade. Kom chokolade i et ok lag på mit kagefolie, satte folien med chokoladen ind af på kagen. Det gentog jeg til alle 3 stykker var placeret. Kagen kom i køleskabet igen, til chokoladen var størknet. Herefter kunne jeg pille folien af.

Jeg lavede små chokolade kugler. Jeg kom bare smeltet chokolade i mine forme og tømte dem igen for overflydende chokolade. Da de var størknede pressede jeg dem ud af formen. Jeg penslede  dem med guldstøv.

Til snirklerne kom jeg sukker i en tykbundet gryde og smeltede det. Herefter kølede jeg det af, indtil man kunne arbejde med massen.

Jeg lavede små marcipan blomster.

IMG_20170611_122104_917

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *