Moules frites

IMG_20170507_185619_848

Aftensmad på terrassen, hvad er så bedre at servere end moules frites.

Der er måske mange som tænker muslinger, nej tak. Måske er man bange for at få maveproblemer hvis man får dårlige muslinger. Men det er altså ikke svært at tjekke om muslingerne er gode, og smagen er simpelthen, så munden løber i vand.

Når man skal tjekke om muslingerne er dårlige. Man tager de friske muslinger, de skal være lukkede. Er de ikke lukkede kan man banke let på dem, lukker de sig er de gode. Lukker de sig ikke smides de ud. Når muslingerne er blevet kogt, skal de åbne sig, gør de ikke det, så i skraldespanden med dem (altså kun dem som ikke åbnede sig)

Til 4 personer skal du bruge:

  • 1-1,5 kg blåmuslinger
  • 2 store gulerødder
  • 1 lille porre
  • 1 stort løg
  • 4 stængler bladselleri
  • 3 fede hvidløg
  • Smør og olie til stegning
  • 1/2 flaske hvidvin
  • 2 dl fløde
  • 2 tsk hvidløgspulver
  • 1 drys chili flager
  • Salt og peber

Start med at snitte grøntsagerne. Porrene skæres i meget tynde skiver. Gulerødderne,  løg og bladselleri skæres i små tern. Hvidløg skæres i skiver.

20170507_160636

Smelt smør og olie i en stor gryde. Kom grøntsagerne heri. Sortér muslingerne og skyl dem i koldt vand. Når grøntsagerne er bløde, faldet sammen tilsættes hvidvin, chili flager og hvidløgspulver. Det bringes i kog og muslingerne tilsættes. Lad det småkage under låg i 10 minutter. Si hvidvinen fra. Lad muslingerne og grøntsagerne blive i gryden med låg på. Kog hvidvinen ind til Ca.  Halv mængde.

20170507_175742

Tilsæt fløden, kog det op,smag til med salt og peber. Hæld suppen over muslingerne. Varm det kort igennem.

20170507_182442

Muslingerne serveres sammen med pomfritter og aioli.

Drys med frisk persille.

IMG_20170507_190121_401

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *