Fingemad er hyggemad, og hvem siger, at man ikke kan hygge på en ganske almindelig tirsdag.
Græske nacchos har ikke noget med nacchos at gøre overhovedet, udover at mine brød er skåret i trekanter. Men retten præsenteres som nacchos.
Jeg har købt nogle “pitabrød” i Rema.
Jeg har flækket et brød og skåret det i trekanter. Kommet lidt olie, salt og oregano på og i ovnen ved 225 grader i 10-15 minutter. Vend dem undervejs.
Til feta cremen har jeg brugt:
- 4 store spsk fetaost (med top) du kan købe fetaost med lav fedtprocent så tæller de på sense som protein.
- 2 spsk cremefraiche
- Citronsaft
- Hvidløgspulver
- Salt og peber
- Lidt oliven olie
Mos fetaost med cremefraich og krydderierne. Smag det til.
Anret trekanterne med feta cremen, agurk, tomat og oliven. Drys purløg henover, dryp med citronsaft og olivenolie.
Sensefordeling:
- Hf1 og 2: agurk og tomat
- Hf3: fetaost
- Hf4: pitabrød (jeg spiste 2 håndfulde, men jeg havde sparet Hf4 væk til morgenmaden)
- Fedt: olivenolie og oliven
- Dressing i form af cremefraiche