Kanelsnegle uden sukker men med gulerod

IMG_20170203_184207_468

Madpakke guf kan godt være en udfordring hvis det ikke skal være forbudte sager.

Det problem kan løses med disse kanelsnegle, som jeg ikke anser for at være en kage, i hvert fald ikke en usund. Jeg fik opskriften for nogle år siden, og så har jeg selv rettet den til, så den passer til os.

Til dejen skal du bruge:

  • 2,5 dl kærnemælk
  • 25 g gær
  • 50 g olie
  • 2 tsk sukrin gold
  • 1 tsk salt
  • 100 g grahamsmel
  • 50 g havregryn
  • 300 g hvedemel (hold igen med det)

Til fyldet skal du bruge:

  • 250 g kogte gulerødder
  • 50 g smør
  • 1 spsk rugmel
  • 2 tsk kanel
  • Revet skal af en øko appelsin

Start med at røre gæren ud i mælk med salt og sukrin. Tilsæt olien. Kom grahamsmel og havregryn heri og rør godt. Rør hvedemel i lidt efter lidt. Det er ikke sikkert at du skal bruge alt. Ælt dejen godt igennem. Lad dejen hæve i 1 time.

Lav fyldet imens. Start med at koge gulerødderne. Mos gulerødderne med en gaffel sammen med smør, kanel og appelsinskal. Når guleroden er godt most kom da mel i.

Rul dejen ud til en flade/firkant på Ca 4 mm tykkelse. Smør fyldet ud på dejen.

IMG_20170201_200328_671

Rul dejen som til almindelige kanelsnegle. Skær stykker på Ca 2 cm tykkelse. Jeg får imellem 18-20 snegle.

20170201_195716

Pensel med et sammenpisket æg og drys med sesamfrø. Lad sneglene hæve i 30 minutter. Kom sneglene i en forvarmet ovn ved 200 grader og bag dem i 20 minutter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *