
Hvert år siden jeg fik børn, har jeg lavet julemus i december. De skaber glæde hvert år.
Godt nok må mine de små ikke have slik i madpakken, men i december snyder jeg en lille julemus med i ny og næ.
Disse julemus af marcipan og nougat er virkelig søde og nemme at lave.
Du skal bruge:
- Marcipan
- Nougat
- Mandler uden skræl
- Smeltet chokolade
- Hjerter
- Jordbærsnøre

Skær skiver af marcipanen, Ca 5 mm tykke. skær små firkanter af nougaten. Nu skal nougaten gemmes i marcipanen.
Når man har fået lavet formen på musene, vender man musen, og laver et lille snit i bagdelen på undersiden af musen.

Heri sætter man et stykke snøre. Jeg deler en snøre i 4 stykker, det plejer at passe med længden på en musehale.

Musene vendes igen. Nu skal ørene sættes i. Tag dine mandler og del dem. De 2 mandel flager sættes nu forsigtig i musen, så de passer med ørene. Tag hjertet og kom lidt chokolade på bagsiden, sæt hjertet fast som næse. Brug et grillspyd til at lave øjne på musene. Dyp spydet i chokoladen og sæt prikker som øjne.

Nu er musene færdige og klar til at hoppe i madkassen.
