Vi vafler rigtig meget herhjemme.
Jeg så en video på instagram med en der smed en rest ris i vaffeljernet. Jeg tænkte, hmm kunne man ikke lave det med sushi ris. Jeg laver jo aldrig selv sushi, jeg ved faktisk ikke hvorfor. Men vafler laver jeg ret tit, sååååå….
Du skal bruge til 14 vafler:
- 600 g grødris.
- 1200 g vand
- 6 spsk ris vin eddike
- 4 spsk sukker
- 2 spsk sesamolie
- 2 tsk salt
- Fedtstof til stegning
Start med at vaske dine ris godt. De skal skylles en del gange. Kom risene i en skål og hæld kold vand hen over. Lad dem stå en times tid. Hæld vandet fra og kom risene i en gryde med 1200 g vand. Bring det i kog og lad det små koge under låg til vandet er væk. Rør undervejs. Imens risene er varme tilsæt da alle de andre ingredienser. Rør godt. Køl risene af. Kom lidt fedtstof I vaffeljernet og kom to store spsk ris i jernet. Pres godt på jernet. De tager lidt tid at stege.
Vi toppede vores vafler med grønt og bagt laks og stegte rejer.
Jeg lunede lige vaflerne inden servering.