De bedste brød på bål til dags dato.
I bedste western stil lavede vi mad over bål i dag. Vi bagte de bedste pandebrød, de var dejlig fedtede.
Til dejen skal du bruge:
- 4 dl lunken vand
- 2 spsk olie
- 35 g gær
- 2 tsk groft salt
- Manitoba mel til det slipper. Jeg vil skyde på jeg brugte 1 liter.
- Olie til stegning.
Opløs gæren I vandet. Tilsæt olie og lidt af melet. Rør det godt rundt. Tilsæt lidt mere mel og salt. Rør godt. Tilsæt mel til dejen slipper skålen. Dejen må ikke blive tør. Ælt dejen godt igennem. Stil dejen til hævning I en time.
Del dejen i 12 dele. Tril boller og drys med mel. Stil dem til hævning I 30 minutter.
Med fingrene flader du nu bollerne ud, så de bliver tynde. Kom olie på din bålpande og varm op. Læg brødet på og steg i Ca 1 minut. Vend brødet og kom lidt mere olie på panden. Steg igen et minuts tid.
Vi brugte vores brød til en omgang chili con carne.