Biscotti

IMG_20181203_193120_460

En lidt utraditionel julesmåkage.

Jeg ved ikke om vi er de eneste der laver biscotti til jul? Men de dufter og smager altså dejlig af jul, så jeg synes de passer perfekt til december.

Du skal bruge:

  • 250 g hvedemel
  • 250 g sukker
  • 1 stor spsk vaniljesukker
  • 3 æg
  • 100 g groft hakkede mandler
  • 100 appelsinskal (dem man bruger i bagværk)
  • Kanelsukker.

Start med at tænde ovnen på 175 varmluft. Bland mel, sukker og vaniljesukker i en skål. Kom 2 hele æg i skålen. Det sidste æg deler du, hvider og blomme for sig. Blommen kommer du ligeledes i skålen. Gem hviderne til senere. Bland ingredienserne godt sammen, tilsæt herefter mandler og appelsinskal. Ælt dejen godt sammen. Del dejen i to og tril dejen til to pølser på Ca 30 cm. Læg pølserne på en bageplade med bagepapir. Pensel pølserne med æggehvide og drys med Kanelsukker.

dav

Bag kagerne i den forvarmede ovn i Ca 30 minutter. Tag kagerne ud og lad dem afkøle. Skær nu kagerne ud i skiver på skrå. Læg kagerne tilbage på pladen og bag dem igen ved 150 grader varmluft i Ca 10 minutter. Kagerne skal være tørre og sprøde. Opbevares i en kagedåse med bagepapir i låget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *