Brunkål

IMG_20181007_173803_782

Efterårs mad, mormor mad, simre mad.

Nogle af de ting jeg husker fra min barndom er brunkål. Min mor lavede altid en kæmpe gryde, så der var til flere dage. Jeg prøver at give disse retter videre til mine børn. Min mor lavede altid retten med flere slags kød, den tradition har jeg taget med mig.

Til en stor gryde (til to dage) skal du bruge:

  • 350 gullash
  • 400 g skinkekød i tern
  • 400 g Stege flæsk i skiver
  • Fedtstof, jeg brugte ca 75 g smør
  • 1 stort hvidkål i strimler
  • 2 store løg i halve skiver
  • 4 tsk salt
  • 3 tsk peber
  • 10 store spsk sukker
  • 3 laurbærblade
  • 1 dl vand
  • 4 spsk maizenamel til jævning
  • Sovsekulør

Start med at brune oksekødet i en stor gryde, tilsæt herefter det andet kød, flæsket skal skæres i lange tern.

dav

Kom også løget i. Kom krydderierne ved. Brun det af.

IMG_20181007_123536_350

Kom sukker ved kødet og lad det smelte. Tilsæt hvidkål, laurbærblade og vand. Kom låg på og lad det simre ved svag varme i et par timer. Lav en jævning af maizenaen. Jeg rører den ud i lidt vand i en kop. Hæld jævningen i gryden og rør godt rundt. Kom sovsekulør i, så det passer med farven. Smag til med salt og peber.

Server rødbeder og rugbrød til retten.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *