Julefrokost, hvad serverer man så til dessert?
Ris a la mande er godt, men når julefrokosten holdes tæt på jul, så må desserten gerne være noget andet. Appelsin ris minder rigtig meget om ris a la mande, men alligevel har den sin helt egen friske smag.
Du skal bruge:
- 1 portion kogt risengrød af 1 liter mælk
- 100 g sukker
- 1/2 l fløde
- 2 tsk vaniljesukker
- 3 spsk flormelis
- Revet skal af en øko appelsin eller citron
- 2 appelsiner pillet og skåret i tern
Imens grøden er varm røres sukkeret i. Stil grøden på køl. Pisk fløden, vaniljesukker, flormelis og revet skal af enten en appelsin eller citron. Vend den piskede fløde i den kolde grød. Tilsæt appelsin tern. Risene har godt af, lige at stå en halv time før servering.