vaniljekranse

Julen nærmer sig og der skal bages julesmåkager. For nogle år siden fik vi de bedste vaniljekranse i Den gamle by i Aarhus. Dem var jeg så heldig, at jeg fandt opskriften på, og de er så nemme, for de må gerne se rustikke ud, så her kan børnene også være med i køkkenet.

Du skal bruge:

1/2 vaniljestang

250 g mandler

250 g sukker

350 g koldt smør

500 g mel

1 æg.

Jeg startede med at hakke vaniljen i min minihakker. Herefter hakkede jeg mandlerne i hakkeren. Det gør ikke noget, at der er nogle lidt grove stykker tilbage. Jeg kom vanilje, mandler, sukker, mel og min smør, som jeg skar i stykker i en skål, og så arbejdede jeg smøren ind i melet. Da smøret var godt fordelt tilsatte jeg det sammenpiskede æg. Nu skal dejen æltes sammen. Det gøres bedst på bordet.

Når dejen er samlet, så rulles dejen til pølser på ca 1 lillefinger tykkelse. Skær passende stykker og sæt sammen til en krans. Jeg har 16 kranse på hver bageplade. Bag kagerne i ca 12 minutter på 175 grader varmluft.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *