Rød karry suppe

IMG_20180125_184309_787

En suppe skal varme i den kolde tid, og det gør denne asiatisk inspirerede suppe.

Når man får suppe hver torsdag, så er man tvunget til at lave mange forskellige slags. I dag har jeg lavet en fyldig og smagfuld rød karry suppe.

Til 6 mand har jeg brugt:

Til kødbollerne:

  • 1 kg hakket svinekød
  • 6 forårsløg i skiver (til kødbollerne kun det hvide og lysegrønne)
  • 6 spsk fiskesovs
  • 5 tsk rød karrypasta
  • 1 tsk peber
  • 1 tsk salt
  • 1 håndfuld koriander
  • 2 bouillon terninger
  • 2,5 liter vand

Rør kød, forårsløg, karry pasta, fiskesovs, peber, salt og hakket koriander sammen til en fars. Sæt vandet over at koge. Tilsæt bouillon terningerne. Form små kødboller af farsen.

dav

Sænk kødbollerne ned i det kogende vand. Når kødbollerne flyder op til overfladen fiskes de op med en hulske.

dav

Gem vandet fra kødbollerne, det skal bruges til suppen.

Til suppen skal du bruge:

  • 2 store tsk rød karry pasta
  • 2 løg skåret i både
  • 2 spsk ingegær pasta (se billedet under ingredienser)
  • 8 spsk limesaft
  • 4 spsk sukker
  • 1/2 blomkål i små buketter
  • 300 g ærter
  • Det grønne fra de 6 forårsløg
  • 3 firkanter nudler
  • 1 bakke bønnespirer
  • Vandet som kødbollerne er kogt i
dav
Ingefær pasta

Kom karry, ingefær, limesaft, sukker og løg i en gryde. Tilsæt vandet fra kødbollerne. Kog det op og lad det simre et par minutter. Tilsæt blomkål og kødboller. Lad det simre i 5 minutters tid. Kom ærter og nudler ved. Sluk for varmen og kom låg på. Lad det stå i 4 minutter. Tilsæt bønnespirer og forårsløg lige før servering.

I sense ser fordelingen således ud:

  • Hf1 og 2: blomkål, ærter, forårsløg, løg og bønnespirer
  • Hf3: kødboller
  • Hf4: nudler
  • Fedt: fra karry pastaen, hvilket ikke er så meget, så der er plads til lidt ekstra.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *