Rabarber sæsonen er lige nu. Rabarber kan bruges til rigtig mange ting, også suppe.
Vi har nydt aftenen på terrassen. Jeg har lavet en meget nem men lækker dessert. Kold rabarbersuppe.
Til 4-6 personer skal du bruge:
- 500 g rabarber rensede og i skiver
- 5 dl vand
- 2 stilke citrongræs
- 2 dl sukker eller sukrin
- Saft af en halv citron
Flæk citrongræsset midt over på langs. Kom det i en gryde sammen med vandet. Kog det under låg i 5 minutter. Fisk græsset op af vandet.
Kom rabarber, sukker og citronsaft i gryden. Kog det under låg i Ca 15 minutter. Køl det af, og blend det til en fin masse. Jeg bruger min stavblender til det. Smag evt suppen til med mere citronsaft og sukker/sukrin.
Server suppen med et par kugler vaniljeis.
I Sense tæller rabarber som en grøntsag. Bruger man sukrin i suppen, og finder en flødeis uden sukker, så tæller sådan en dessert for Hf1 og 2 og fedt/mælk.
Det lyder så lækkert. Skal der virkelig 2 dl Sukrin i?
Jeg vil gerne lave den Sense
Du kan godt tage mindre, men den har en tendens til at blive lidt flad i smagen.
Ps. Du kan også bruge sød (det flydende), så skal man ikke have så meget i.